BetterContracts
BC_518428544_low_blue.png

BetterContracts - Operationel rådgivning om it-projekter

Operationel rådgivning om it-kontrakter, it-projekter og udbudsret

 

Rådgivning der gør en forskel

Hos BetterContracts arbejder vi med it-kontrakter. Kontrakter, der understøtter kundens forretningsmæssige behov. Vi rådgiver derfor også om de processer og aktiviteter, der danner grundlaget for en succesfuld it-kontrakt, dvs. hele udbuds- og forhandlingsforløbet før kontraktindgåelse samt den efterfølgende styring af kontrakten.

Vi er specialister i it-projekter og kan på tværs af juridiske, kommercielle og tekniske forhold bistå ved planlægning og eksekvering af projekter. Ingen kontrakt er bedre end de tekniske og kommercielle beskrivelser, der danner grundlaget for leverancen. Vi leverer overblikket og sammenhængen i kontrakten på tværs af det samlede kontraktmateriale og sikrer også, at de tekniske og kommercielle beskrivelser fungerer.

BetterContracts yder ligeledes rådgivning til leverandører, der deltager i offentlige udbud. Vi bistår med juridisk og strategisk rådgivning til, hvordan tilbudsgivere optimerer deres konkurrencemuligheder og navigerer i krydsfeltet mellem udbudsret og kommercielle krav.

Kernen i vores tilgang til kundeopgaver er at levere ærlige og operationelle råd. Vi nøjes ikke med at identificere potentialer og risici. Vi leverer også løsningerne og implementerer dem sammen med kunden.


Kort om vores rådgivningsområder

IT-kontrakter

Vi er eksperter i systemleverancekontrakter, Application Management, software as a service og driftsaftaler.  Vi har en holistisk tilgang til kontrakten og rådgiver også om udarbejdelse af kontraktens bilag og sammenhænge på tværs af kontrakten. 
BetterContracts har stor erfaring med kontraktlig understøttelse af agile it-projekter.

Operationel udbudsret

Vi gennemfører veltilrettelagte udbudsprocesser, hvor forretningsunderstøttelse er i centrum.

Vi er specialister i udbudsprocesser og kan operationalisere de udbudsretlige regler, så ordregiver får størst mulig forretningsmæssig værdi ud af sine transaktionsomkostninger ved gennemførelse af udbuddet.
 

Contract Management

En god kontrakt skal benyttes som et aktivt styringsredskab og holdes ved lige, for at business case og budget holder. Ellers tabes der værdi og forretningsmæssige muligheder. Vi identificerer og operationaliserer de væsentligste elementer i kontrakten med henblik på, at kunden får et optimalt grundlag for at styre projektet sikkert i hus.
 

Rådgivning til leverandører

Vi bistår med juridisk og strategisk rådgivning til, hvordan tilbudsgivere opnår styrkede konkurrencemuligheder i offentlige udbud. Vi sikrer, at dit tilbud er konditionsmæssigt og optimeret i forhold til kundens tildelingskriterier. Herudover hjælper vi med at guide leverandører gennem det samlede udbudsforløb på en måde, der udtrykker professionalisme og seriøsitet.

Kurser

Vi tilbyder kurser inden for udvalgte dele af vores rådgivningsområder:

  • Agile kontrakter i praksis

  • Kontrakten til it-projektet – 360°

  • Den professionelle tilbudsgiver i udbudsforretninger

Projektstrategisk rådgivning og eksekvering

Vi bistår organisationer, der ikke selv har de fornødne ressourcer til rådighed for it-projektet f.eks. i forhold til specialiseret rådgivning og eksekveringskraft på både operationelt og strategisk niveau.

Vi hjælper med at få truffet de rigtige beslutninger vedr. udbudsstrategi, kontraktmodel og den praktiske gennemførelse af projektet og indgår i tæt samarbejde med Kundens medarbejdere, der sikrer at projektet kommer i mål.